Kort om ClockWork   

  • I Clockwork føres publikum rundt, som var de visere på et ur.

  • Værket er cirkulært og varer som udgangspunkt den tid, det tager publikum (viserne) at bevæge sig rundt i installationen.

  • Hvert klokkeslæt repræsenterer en specifik taktart og toneart, der afvikles via retningsbestemte højttalere.

  • På rejsen kan man kun høre det klokkeslæt man forlod, det man står over for og det man skal videre til.

  • Publikum kan opleve værket Clockwise eller Counterclockwise. De kan selv mixe deres oplevelse og i princippet bevæge sig frit.

  • Værket kulminerer i midten af "uret", hvor publikum oplever værket i 360-grader (og nu præcis kan ane alle stykker musik i én stor kakafoni).

   Video-gennemgang af tankerne bag værket    

  • Jeg omtaler i videoen den oprindelige konceptualisering af af værket arrangeret for 12 flygler (ClockWorkPiano)

  • Værket tænkes i sin endelige udgave udsat for orkestermusikere.

  • I denne version følger klokkeslættene i naturlig rækkefølge – jeg har sidenhen udfordret opbygningen af værket, som det fremgår af de seneste matematiske overvejelser bag ClockWork.

  • ​​ClockWork komponeres således, at rejsen på tværs af klokkeslæt sker "seamless"

  • Publikum bevæger sig smidigt rundt i tonalitet, metrik og perioder.

  • ​​For at skabe maksimal variation repræsenterer hvert klokkeslæt (ud over en tonalitetsændring) også en metrisk og periodemæssig variation.

  • Således har 7/8 en periode på 7 takter, 6/8 en periode på 6 takter etc.

  • Den endelige udgave af værket vil følge denne metriske opbygning og struktur:

...(11)↔(10)↔(12)↔(7)↔(1)↔(4)↔(3)↔(2)↔(8)↔(9)↔(5)↔(6)...

  • Værket vil i sin endelige form opleves som en komposition i 4 satser/temperamenter:

   Perspektiver i ClockWork   

       Teoretiske perspektiver

•    Hvert trin på uret repræsenterer en taktart og en tonalitet relateret til kvintcirklen. Således bevæger publikum sig musikalsk rundt i tonearterne på deres rejse i værket.

•    Højttalerne i installationen placeres et præcist antal meter fra hinanden, så de enkelte satser isoleres og ikke bliver forstyrret.

•    Værket uropføres som installationsværk med højttalere men kan på sigt opføres med live musikere (hvorfor de enkelte satser skrives simple og som udgangspunkt monofone)

•    ClockWork vil på sigt også kunne opføres af Musikskolers ældre årgange som interaktivt værk.

       Matematikken bag værket:

•    Værket går i tempo 105 og alle satser opererer inden for den samme tempoangivelse.

•    Hvert 35. slag repræsenterer en varighed af 10 sekunder.

•    Værket gentages øjensynligt i et uendeligt loop - men Clockwork består af præcis 27.720 slag, som alle tal fra 1 til 12 går op i.

•    Værkets reelle varighed er således 2 timer og 12 minutter.

•    Hvert 12. minut markeres en musikalsk milepæl i værket.

•    Dette sker præcis 11 gange.

•    Den 12. milepæl markerer værkets genfødsel (øjeblikket, hvor alle temaer mødes påny)

•    Således starter Clockwork forfra.

  Kreative medskabere  

Eksempel på første prototype af værket

videoen nedenfor illustrerer jeg en af de første idéer til, hvordan værket kunne organiseres.

Eksemplet fungerer bedst med høretelefoner aht. stereo-perspektiv. Det er første proto-type med fokus på flyglet som instrument, derfor ClockWorkPiano. Som det fremgår af dokumentationen følger værket nu en anden metrisk opbygning og tænkes performed af orkestermusikere:

  • I eksemplet står du direkte foran klokkeslæt 8.

  • Du vælger at bevæge dig counter-clockwise mod næste klokkeslæt 7.

  • Mens du står foran 7 kan du stadig høre reminiscenser fra 8              (til højre for dig)

  • Idet du bevæger dig videre kan du i det fjerne høre 6                            (til venstre for dig) mens 8 fader ud.

  • Eksemplet slutter ved ind/udgangen 5.

Her ses den allerførste nodeskitse, der danner grundlag for eksemplet.

I eksemplet starter 'lytteren' i 8 og slutter i 5.

       Kunstnerne bag:

  • Værket komponeres og konceptualiseres af Mathias Madsen Munch (t.v.), uddannet i filmkomposition fra Syddansk Musikkonservatorium.

  • De tekniske aspekter af værket kvalificeres af Anders Amdisen (t.h.), uddannet tonemester fra Statens Teaterskole og fungerende lyddesigner på Østerbro Teater.

  • Anders og Mathias har tidligere udviklet værker sammen herunder en lydinstallation på Teater Zebu og Børnekulturhus Ama’r i 2016.

  • Jeg har desuden tilknyttet lydingeniør Karl Heding, der skal realisere de interaktive elementer af projekter, herunder sensorer, som publikum kontrollerer og påvirker på vejen op til installationen øverst oppe i tårnet.

  • Nedenfor ses en simpel teknisk gennemgang fra vores første besøg i SkovTårnet: