Prototype på ClockWork
-
ClockWork er under konstant udvikling. Senest har jeg udviklet en ny prototype af værket, hvor musikken er udsat for violin.
-
ClockWork følger stadig de grundlæggende matematiske og strukturelle overvejelser fra tidligere, men formen er forfinet og jeg er nu i færd med at komponere de enkelte 'klokkeslæt'.
-
Det er enormt tidskrævende at komponere ClockWork, men utroligt meningsgivende.
-
I pdf'en til højre er de seneste overvejelser beskrevet. Disse danner grundlag for nedenstående video- og lydeksempel.

Video- og lydeksempel på seneste prototype
-
Ovenstående video er en mock-up af den seneste prototype på ClockWork.
-
Først ses publikum, der går 'ind i uret
-
Kortvarigt vender vedkommende om, inden han/hun bevæger sig med uret.
-
Mod slutningen af værket lægger publikummet mærke til lyde i sound-designet, der toner frem
-
Kort om ClockWork
-
I Clockwork føres publikum rundt, som var de visere på et ur.
-
Værket er cirkulært og varer som udgangspunkt den tid, det tager publikum (viserne) at bevæge sig rundt i installationen.
-
Hvert klokkeslæt repræsenterer en specifik taktart og toneart, der afvikles via retningsbestemte højttalere.
-
På rejsen kan man kun høre det klokkeslæt man forlod, det man står over for og det man skal videre til.
-
Publikum kan opleve værket Clockwise eller Counterclockwise. De kan selv mixe deres oplevelse og i princippet bevæge sig frit.
Video-gennemgang af tankerne bag værket
-
Jeg omtaler i videoen den oprindelige konceptualisering af af værket arrangeret for 12 flygler (ClockWorkPiano)
-
Værket tænkes i sin endelige udgave udsat for klassiske musikere, enten solister, duoer, kvartetter eller større ensembler.
-
I denne version følger klokkeslættene i naturlig rækkefølge – jeg har sidenhen udfordret opbygningen af værket, som det fremgår af de seneste matematiske overvejelser bag ClockWork.
-
ClockWork komponeres således, at rejsen på tværs af klokkeslæt sker "seamless"
-
Publikum bevæger sig smidigt rundt i tonalitet, metrik og perioder.
-
For at skabe maksimal variation repræsenterer hvert klokkeslæt (ud over en tonalitetsændring) også en metrisk og periodemæssig variation.
-
Således har 7/8 en periode på 7 takter, 6/8 en periode på 6 takter etc.
-
Den endelige udgave af værket vil følge denne metriske opbygning og struktur:
...(11)↔(10)↔(12)↔(7)↔(1)↔(4)↔(3)↔(2)↔(8)↔(9)↔(5)↔(6)...
-
Værket vil i sin endelige form opleves som en komposition i 4 satser/temperamenter:

ClockWork er støttet af Dansk Komponistforening gennem Koda Kultur


Relevante projektdokumenter
Perspektiver i ClockWork
Teoretiske perspektiver
• Hvert trin på uret repræsenterer en taktart og en tonalitet relateret til kvintcirklen. Således bevæger publikum sig musikalsk rundt i tonearterne på deres rejse i værket.
• Højttalerne i installationen placeres et præcist antal meter fra hinanden, så de enkelte satser isoleres og ikke bliver forstyrret.
• Værket uropføres som installationsværk med højttalere men kan på sigt opføres med live musikere (hvorfor de enkelte satser skrives simple og som udgangspunkt monofone)
• ClockWork vil på sigt også kunne opføres af Musikskolers ældre årgange som interaktivt værk.
Matematikken bag værket:
• Værket går i tempo 105 og alle satser opererer inden for den samme tempoangivelse.
• Hvert 35. slag repræsenterer en varighed af 10 sekunder.
• Værket gentages øjensynligt i et uendeligt loop - men Clockwork består af præcis 27.720 slag, som alle tal fra 1 til 12 går op i.
• Værkets reelle varighed er således 2 timer og 12 minutter.
• Hvert 12. minut markeres en musikalsk milepæl i værket.
• Dette sker præcis 11 gange.
• Den 12. milepæl markerer værkets genfødsel (øjeblikket, hvor alle temaer mødes påny)
• Således starter Clockwork forfra.
Kreative medskabere

Kunstnerne bag:
-
Værket komponeres og konceptualiseres af Mathias Madsen Munch (t.v.), uddannet i filmkomposition fra Syddansk Musikkonservatorium.
-
De tekniske aspekter af værket kvalificeres af Anders Amdisen (t.h.), uddannet tonemester fra Statens Teaterskole og fungerende lyddesigner på Østerbro Teater.
-
Anders og Mathias har tidligere udviklet værker sammen herunder en lydinstallation på Teater Zebu og Børnekulturhus Ama’r i 2016.
-
Jeg har desuden tilknyttet lydingeniør Karl Heding, der skal realisere de interaktive elementer af projekter, herunder sensorer, som publikum kontrollerer og påvirker på vejen op til installationen øverst oppe i tårnet.
-
Nedenfor ses en simpel teknisk gennemgang fra vores første besøg i SkovTårnet:
Eksempel på første prototype af værket
På videoen nedenfor illustrerer jeg en af de første idéer til, hvordan værket kunne organiseres..
Eksemplet fungerer bedst med høretelefoner aht. stereo-perspektiv. Det er første proto-type med fokus på flyglet som instrument, derfor ClockWorkPiano. Som det fremgår af dokumentationen følger værket nu en anden metrisk opbygning og tænkes performed af orkestermusikere:
-
I eksemplet står du direkte foran klokkeslæt 8.
-
Du vælger at bevæge dig counter-clockwise mod næste klokkeslæt 7.
-
Mens du står foran 7 kan du stadig høre reminiscenser fra 8 (til højre for dig)
-
Idet du bevæger dig videre kan du i det fjerne høre 6 (til venstre for dig) mens 8 fader ud.
-
Eksemplet slutter ved ind/udgangen 5.
Her ses den allerførste nodeskitse, der danner grundlag for eksemplet.
I eksemplet starter 'lytteren' i 8 og slutter i 5.