Prototype på ClockWork

  • ClockWork er under konstant udvikling. Senest har jeg udviklet en ny prototype af værket, hvor musikken er udsat for violin.

  • ClockWork følger stadig de grundlæggende matematiske og strukturelle overvejelser fra tidligere, men formen er forfinet og jeg er nu i færd med at komponere de enkelte 'klokkeslæt'.

  • Det er enormt tidskrævende at komponere ClockWork, men utroligt meningsgivende.

  • I pdf'en til højre er de seneste overvejelser beskrevet. Disse danner grundlag for nedenstående video- og lydeksempel.

Video- og lydeksempel på seneste prototype

  • ​Ovenstående video er en mock-up af den seneste prototype på ClockWork.

    • ​Først ses publikum, der går 'ind i uret

    • Kortvarigt vender vedkommende om, inden han/hun bevæger sig med uret.

    • Mod slutningen af værket lægger publikummet mærke til lyde i sound-designet, der toner frem

   Kort om ClockWork   

  • I Clockwork føres publikum rundt, som var de visere på et ur.

  • Værket er cirkulært og varer som udgangspunkt den tid, det tager publikum (viserne) at bevæge sig rundt i installationen.

  • Hvert klokkeslæt repræsenterer en specifik taktart og toneart, der afvikles via retningsbestemte højttalere.

  • På rejsen kan man kun høre det klokkeslæt man forlod, det man står over for og det man skal videre til.

  • Publikum kan opleve værket Clockwise eller Counterclockwise. De kan selv mixe deres oplevelse og i princippet bevæge sig frit.

   Video-gennemgang af tankerne bag værket    

  • Jeg omtaler i videoen den oprindelige konceptualisering af af værket arrangeret for 12 flygler (ClockWorkPiano)

  • Værket tænkes i sin endelige udgave udsat for klassiske musikere, enten solister, duoer, kvartetter eller større ensembler.

  • I denne version følger klokkeslættene i naturlig rækkefølge – jeg har sidenhen udfordret opbygningen af værket, som det fremgår af de seneste matematiske overvejelser bag ClockWork.

​

  • ​​ClockWork komponeres således, at rejsen på tværs af klokkeslæt sker "seamless"

  • Publikum bevæger sig smidigt rundt i tonalitet, metrik og perioder.

  • ​​For at skabe maksimal variation repræsenterer hvert klokkeslæt (ud over en tonalitetsændring) også en metrisk og periodemæssig variation.

  • Således har 7/8 en periode på 7 takter, 6/8 en periode på 6 takter etc.

  • Den endelige udgave af værket vil følge denne metriske opbygning og struktur:

​

...(11)↔(10)↔(12)↔(7)↔(1)↔(4)↔(3)↔(2)↔(8)↔(9)↔(5)↔(6)...

​

  • Værket vil i sin endelige form opleves som en komposition i 4 satser/temperamenter:

   Perspektiver i ClockWork   

​       Teoretiske perspektiver

•    Hvert trin på uret repræsenterer en taktart og en tonalitet relateret til kvintcirklen. Således bevæger publikum sig musikalsk rundt i tonearterne på deres rejse i værket.

•    Højttalerne i installationen placeres et præcist antal meter fra hinanden, så de enkelte satser isoleres og ikke bliver forstyrret.

•    Værket uropføres som installationsværk med højttalere men kan på sigt opføres med live musikere (hvorfor de enkelte satser skrives simple og som udgangspunkt monofone)

•    ClockWork vil på sigt også kunne opføres af Musikskolers ældre årgange som interaktivt værk.

​       Matematikken bag værket:

•    Værket går i tempo 105 og alle satser opererer inden for den samme tempoangivelse.

•    Hvert 35. slag repræsenterer en varighed af 10 sekunder.

•    Værket gentages øjensynligt i et uendeligt loop - men Clockwork består af præcis 27.720 slag, som alle tal fra 1 til 12 går op i.

•    Værkets reelle varighed er således 2 timer og 12 minutter.

•    Hvert 12. minut markeres en musikalsk milepæl i værket.

•    Dette sker præcis 11 gange.

•    Den 12. milepæl markerer værkets genfødsel (øjeblikket, hvor alle temaer mødes påny)

•    Således starter Clockwork forfra.

  Kreative medskabere  

       Kunstnerne bag:

  • Værket komponeres og konceptualiseres af Mathias Madsen Munch (t.v.), uddannet i filmkomposition fra Syddansk Musikkonservatorium.

  • De tekniske aspekter af værket kvalificeres af Anders Amdisen (t.h.), uddannet tonemester fra Statens Teaterskole og fungerende lyddesigner på Østerbro Teater.

  • Anders og Mathias har tidligere udviklet værker sammen herunder en lydinstallation på Teater Zebu og Børnekulturhus Ama’r i 2016.

  • Jeg har desuden tilknyttet lydingeniør Karl Heding, der skal realisere de interaktive elementer af projekter, herunder sensorer, som publikum kontrollerer og påvirker på vejen op til installationen øverst oppe i tårnet.

  • Nedenfor ses en simpel teknisk gennemgang fra vores første besøg i SkovTårnet:

Eksempel på første prototype af værket

På videoen nedenfor illustrerer jeg en af de første idéer til, hvordan værket kunne organiseres.. 

Eksemplet fungerer bedst med høretelefoner aht. stereo-perspektiv. Det er første proto-type med fokus på flyglet som instrument, derfor ClockWorkPiano. Som det fremgår af dokumentationen følger værket nu en anden metrisk opbygning og tænkes performed af orkestermusikere:

  • I eksemplet står du direkte foran klokkeslæt 8.

  • Du vælger at bevæge dig counter-clockwise mod næste klokkeslæt 7.

  • Mens du står foran 7 kan du stadig høre reminiscenser fra 8              (til højre for dig)

  • Idet du bevæger dig videre kan du i det fjerne høre 6                            (til venstre for dig) mens 8 fader ud.

  • Eksemplet slutter ved ind/udgangen 5.

Her ses den allerførste nodeskitse, der danner grundlag for eksemplet.

I eksemplet starter 'lytteren' i 8 og slutter i 5.