Med hjælp fra den mystiske vølve skal publikum i kontakt med Guderne, så de kan finde Odins efterkommer og frelse verden fra Ragnarok!

Vardlokkur er en hårdstlående interaktiv vikingekoncert for børn og eventyrlystne sjæle. Koncerten tager publikum tilbage til 1133, hvor den sidste gruppe vikinger er spærret inde i en forladt kirke. En solformørkelse indhyller hele Europa i mørke. En mørk sky har lagt sig over Midgård. Ragnarok er nær!  Publikum må hjælpe vølven med at mane Guderne frem fra Asgård, så Odins efterkommere kan modstå Ragnarok!

 

Vardlokkur er skrevet af DR Musikariets huskomponist Mathias Madsen Munch, der selv medvirker i koncerten sammen med Anne Kirstine Winkler (trommer), Martin Haumann (slagtøj), Elisabeth Dichmann (violin) med den dragende Christina Elisabeth Mørkøre som vølve (vokal).

 

DR Musikariet har udviklet Vardlokkur med Jim Lyngvild, der har designet koncertens visuelle udtryk og udvalgt vølven som fortællingens omdrejningspunkt. Koncerten er baseret på det oldnordiske digt 'Vølvens Spådom' og iscenesat af Claus Reenberg.

 

Ghita Nørby har indtalt den dramatiske fortælling, der tager publikum på en dyster rejse igennem den Nordiske Mytologi, hvor guder som Tyr, Odin, Tor og Frigg skal manes frem af publikum. Kun med alles hjælp vil det lykkes for de små vikinger i Midgård at overvinde den store ondskab, der hærger Asgård!

Musik: Mathias Madsen Munch

Idé: DR Musikariet og Jim Lyngvild

Libretto: Mathias Madsen Munch

Dramaturgi: Claus Reenberg, Jim Lyngvild og Mathias Madsen Munch

Trommer (Tyr): Anne Kirstine Winkler

Vokal (Vølven): Christine Elisabeth Mørkøre

Violin (Frigg): Elisabeth Dichmann

Slagtøj (Tor): Martin Haumann

Keys (Odin): Mathias Madsen Munch

Fortællerstemme: Ghita Nørby

Interaktivt design: Mathias Madsen Munch

Kostumer og rekvisitter: Jim Lyngvild

Iscenesættelse: Claus Reenberg

Produktion: DR Musikariet

Fotos: Jim Lyngvild

Undervisningsmateriale: Mathias Madsen Munch

Vardlokkur er udviklet med støtte fra Statens Kunstfond

VIDEO-reference

Musikalske referencer fra snigpremieren på Nationalmuseet